Generalforsamlingen afholdes på
Vestbirk Camping i Østbirk.
Møllehøjvej 4, 8752 Østbirk 13.-15. marts 2026
I forbindelse med arrangementet, vil der blive afholdt “Happy Hour” torsdag den 12. marts kl. 17.30 for dem der allerede er ankommet.
Fredag den 13. marts kl. 17.00, vil der være standerhejsning med infomationer.
Kl. 18.00 vil klubben være vært ved et let måltid, måske bøf med løg, eller karbonader med tilbehør, samt 1 måske 2 glas vin.
Evt. nogle aktiviteter.
Lørdag den 14. marts fra kl. 09.00, vil der være indskrivning til generalforsamlingen, samt nyde en morgenbuffet på klubbens regning.
Morgenbuffeten består af fade med rullepølse – spegepølse og hamburgryg, samt fade med ost og marmelade, samt nybagt franskbrød og rugbrød og lun leverpostej med bacon – kaffe og te.
Lørdag kl. 10.00, Generalforsamling efter den vedtægtbestemte dagsorden.
Lørdag kl. 18.00, Festaften, med følgende menu.
Forret – Portionsanrettet hønsesalat på ananasring med salat og flutes.
Hoveret – Glaseret skinke, krydret kalveculotte, smørstegte kartofler, flødekartofter, broccoli salat, mixed salat med dressing, brød og smør.
Dessert – Cheese cake med bær.
(Klubben er vært ved en flaske vin – rød eller hvid).
Øvrige drikkevarer skal I selv medbringe – kan evt. købes til købmandspriser.
Musikken til festaftenen vil i år blive leveret af en ny musiker:
Nemlig – Jesper Hembo – One Man Partyband.
Søndag den 15. marts kl. 09.00 – er klubben igen vært ved en morgen buffet, med samme indhold som lørdag.
Der er mulighed for udflugter i området, bl.a. Den Genfundne Bro.
Skulle der være nogen der vælger at blive søndagen med, vil der være “Happe Hour” kl. 17.00.
Tilmelding til:
– Morgenbuffet lørdag inden generalforsamlingen.
– Festaften lørdag.
– Spisning fredag aften.
– Morgenbuffet søndag.
Tilmelding på hjemmesiden og betaling til kassereren skal ske senest den 8. marts 2026.
Prisen for hele dette hyggelige arrangement er kr. 300,00 pr. person.
Overnatningsprisen er aftalt til kr. 200,00 pr. enhed pr. døgn inkl. el, + bad, hvilket afregnes med pladsen.
På gensyn til et hyggeligt arrangement.
Bestyrelsen DCK Vest.